Tip os log ind
  • 1/:
    Foto: Benedikte Storgaard Clausen.
  • 1/:
    Foto: Benedikte Storgaard Clausen.

Omvej for cyklister og gående midt i Silkeborg

Mens Christian 8.s Vej for bilister er indsnævret til én vejbane, er fortovet og cykelstien spærret helt af i nordgående retning
12. februar 2019, 08.39

SILKEBORG Den kommende tid kan du blive sendt på en mindre omvej i Silkeborg midtby, hvis du færdes på gåben eller cykel. I forbindelse med, at Christian 8.s Vej er indsnævret på grund af udskiftning af kloakledninger nær Kvickly-krydset er cykelstien og fortovet spærret i nordgående retning omkring Kvickly.

Derfor henvises gående og cyklister til en lille omvej gennem Kvicklys parkeringsplads. Det betyder, at du som cyklist og gående fra sydlig retning ad Christian 8.s Vej skal dreje til højre ad Papirfabrikken i krydset lige før Kvickly.

Det drejer sig blot om cirka 50 meter, hvorefter man igen kan komme ud på Christian 8.s Vejs fortov eller cykelsti.

Hele omvejen er tydeligt markeret med gule skilte, der hjælper på vej.

Ifølge Silkeborg Kommune varer kloakarbejdet til og med torsdag 14. februar.

For bilisterne betyder kloakarbejdet, at Christian 8.s Vej i nordgående retning er indsnævret fra til én vejbane.


Ordet er dit