Tip os log ind
  • 1/: Små træer er der også blevet plads til i Ole Friis Rasmussen og hustruens lille have på omtrent 150 kvadratmeter. Her står han ved det, han kalder et barktræ. Det særlige er, at træet bevidst smider barken i takt med at det ældes. I forhaven har han et sødt hjertetræ, der er kendt for sine hjerteformede blade.
  • 1/: I sit lange haveliv har Ole Friis Rasmussen prøvet lidt af hvert. Han var på sit havemæssige højdepunkt, da han havde 2.500 kvadratmeter have på Sleipnersvej. En have der krævede flere timer om dagen i højsæsonen. Han er ikke i tvivl om, hvor interessen kom fra. Da han var barn besøgte han Lunden, som dengang var en flot og farverig park med blomsterbede. Krukkerne i den lille rækkehushave passes mest af hustruen Vivi Rasmussen.
  • 1/: Rododendron er den busk, som står Ole Friis Rasmussen nærmest. Han har plantet et bælte af den stedsegrønne busk i sin lille rækkehushave. Med tiden giver de lidt læ for vinden i det bakkede landskab i Lysbro.
    Foto: Martin Ballund

Oles havedrømme er ikke blevet mindre

Ole Friis Rasmussen og Vivi Rasmussen har haft tre store parcelhushaver. Nu er de blevet ældre, og har fået en mindre rækkehushave. Men glæden ved havelivet er stadig stor
05. maj 2019, 15.30

77-årige Ole Friis Rasmussens interesse for have begyndte, da han var barn.

Her boede han i nærheden af Lunden i Vestergade, som dengang - for 70 år siden - var noget anderledes end den er i dag.

- Dengang var det en rigtig park med blomsterbede og masser af farver. Der var et smukt flor fordelt over hele sommeren. Roser var noget af det mest fremtrædende, men der var også andre blomster. Det var så smukt og en stor glæde at gå rundt i området om sommeren, husker Ole Friis Rasmussen, der også fik haveinterressen ind gennem sin skolegang.

Der var nemlig skolehaver i tilknytning til Lunden, og han var en af de elever, der var flittigst til at passe haverne, hvor viden og dyrkningen af grøntsager var i fokus.


Første hus

Interessen for haveliv tog for alvor fart, da han for første gang blev husejer.

I 1968 byggede han nemlig sit første hus sammen med sin hustru Vivi Rasmussen.

Huset lå i Skærbæk og haven var på godt og vel 1000 kvadratmeter. Det var helt fra bunden med at bygge haven op, fortæller Ole Rasmussen, der husker, at jorden var så sandet, at mange læs muldjord måtte køres på, før det var muligt at dyrke noget som helst.

Efter nogle år på adressen flyttede familien til Sejs, hvor de boede i 23 år. Her fik familien en større have i bondestil med mange roser og andre vækster, som krævede en del pasning.

Det store haveklimaks skete for omtrent 20 år siden, hvor familien flyttede til Sleipnersvej, hvor haven var - hold nu fast - 2500 kvadratmeter.

Med andre ord en kæmpe parcelhushave, som krævede rigtig meget pleje året rundt. Ofte flere timer om dagen i højsæsonen.


Helbredet drillede

Men for 7-8 år siden begyndte helbreddet at drille for Ole Friis Rasmussen. Han begyndte at få problemer med hofterne og hjertet flimrede også. De to hofter blev derfor skiftet ud med nye.

Sammen med sin kone begyndte han derfor at indse, at det huset og den store have måtte skiftes ud med noget mindre.

- Det gav lidt sig selv, at vi skulle skille os af med den store have, selvom det var svært at sige farvel. Vi havde over 200 rododendron-buske og et flor hele sommeren igennem. Det var ganske fantastisk, men alene plænen tog flere timer at slå, fortæller Ole Friis Rasmussen, der selv havde plantet og købt mange af rododendron-buskene.


Ny have

For to år siden flyttede ægteparret ind i et rækkehus i Lysbro, hvor de bor til leje hos ejendomsudvikler Birch & Co.

Det samlede haveareal er nu på omtrent 150 kvadratmeter. Men det gør ikke noget. For der er stadig stor interesse for at se træer, buske og blomster gro.

- Da vi besluttede os for at bo til leje, så kiggede vi som noget af det første på lejligheder uden have. Jeg trådte ind i en lejlighed uden en have, og jeg sagde til min kone med det samme, at dér kunne jeg ikke bo. Heldigvis fik vi tilbudt et rækkehus med en lille have. Det var perfekt for os, uddyber Ole Friis Rasmussen.

- Det handler om, at jeg gerne vil have muligheden for at komme ud. Ikke ud til noget stort men bare ud og sidde og se noget grønt vokse op. Det er altså en dejlig ting. Det er medicin for hjernen, smiler Ole Friis Rasmussen.

Han har i sin nye have taget kærligheden til rododendron-buske med sig. Derfor har han plantet en hel stribe buske, der med tiden gerne skal give lidt læ og privatliv på terrassen.

- Men det er ikke forløbet uden problemer. Jorden her har vist sig at være meget leret og hård. Måske fordi der engang har været et gammelt teglværk på grunden. Så jeg har brugt en del penge på at købe den mere lette og sure rododendronjord, som giver de bedste betingelser for mine planter. Men det gør ikke noget, for jeg nyder stadig at have jord på fingrene, fastslår Ole Friis Rasmussen.


Ordet er dit