Tip os log ind
Kristian Pihl Lorentzen fra Ans modtog fodgængerprisen på Christiansborg, og det var Dansk Fodgænger Forbunds næstformand Anne Brix Christiansen og forbundets direktør Ullaliv Friis, der overrakte prisen.

Også på fodgængernes side

Vi skal alle kunne færdes trygt og sikkert i trafikken, siger Kristian Pihl Lorentzen
31. maj 2018, 11.45

Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, Ans, har netop modtaget Dansk Fodgænger Forbunds Fodgængerpris 2017 med følgende begrundelse:

»Kristian Pihl Lorentzen har gennem sit virke som transportordfører og i sit virke generelt udvist en særlig interesse og et særligt engagement for fodgængernes vilkår«.

Prisen blev overrakt på Christiansborg, og Kristian Pihl Lorentzen takkede med ordene:

- Jeg er utroligt glad for at modtage Fodgængerprisen 2017. For det er en anerkendelse af det arbejde, jeg sammen med mine kolleger på Christiansborg i mange år har stået i spidsen for. Som transportordfører arbejder jeg for en effektiv og sikker trafik for alle i Danmark . herunder selvfølgelig også for vores fodgængere. For det skal være sikkert og trygt at færdes som fodgænger i Danmark. Der skal være plads til os alle - både biler, tog, cykler og fodgængere. Det kræver, at vi alle viser hensyn i trafikken og gør plads. Jeg ved, at man som fodgænger nogle gange kan komme i karambolage med andre trafikanter. Jeg har selv været udsat for at blive torpederet af en cyklist, mens jeg gik over for grønt lys i fodgængerfeltet. Man skal selvfølgelig - uanset om man er cyklist, bilist eller fodgænger - optræde hensynsfuldt og agtpågivende. Det, synes jeg, vi skal blive bedre til, så vi alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken.


Ordet er dit



Mere Navne