Tip os log ind
Arkæologen Line Thyrring Nielsen har nærstuderet mange af de tusindvis af fund, som gennem de seneste 100 år er gjort i klosterruinen.

Nyt lys på Øm Kloster som hospital

Arkæolog om middelalderens lægekunst på Øm Kloster
04. marts 2019, 13.04

RY Munkene på Øm Kloster var avancerede udi den tidlige middelalders lægekunst - de dyrkede et væld af lægeurter og udførte operationer som trepanering, hvor patienten fik boret hul i kraniet - en behandlingsform, man heldigvis gik bort fra igen.

I en del år har der været en opfattelse blandt forskerne af, at Øm Kloster fungerede som et hospital i middelalderen. Det har arkæologen Line Thyrring Nielsen sat sig for at belyse nærmere i sit kandidatspeciale. hvor hun har undersøgt mange af de tusindvis af fund, som er gjort ved kloster-ruinen, og hvoraf nogle er blevet tolket som lægeredskaber. Ifølge denne nye forskning kan det dog diskuteres, hvorvidt disse fund vidner om et hospital på Øm Kloster eller kun fortæller om munkenes liv.

I morgen aften fortæller Line Thyrring Nielsen om sin forskning på området med baggrund i hendes kandidatspeciale »Øm Kloster - et klosterhospital«, der blev udgivet af Aarhus Universitet sidste år.

Det foregår i Ry Sognehus og arrangeres af Øm Klosters Venner.

Efter foredraget, som er offentligt, holder Øm Klosters Venner sin generalforsamling, der kun er for medlemmer. sinn


Ordet er dit



Mere Ry-Galten