Tip os log ind
De første centrale opgaver for Mette Agerup i Folkesparekassen bliver blandt andet at færdiggøre en fælles kommunikationsstrategi, intensivere kontakten til medier og øvrige interessenter samt udbygge Folkesparekassens digitale kommunikation.

Nyt ansigt i Folke- sparekassen i Silkeborg

Folkesparekassen har ansat tidligere nyhedsredaktør som ny presse- og kommunikations-ansvarlig
15. august 2018, 11.40

1. august begyndte Mette Agerup i en nyoprettet stilling som presse- og kommunikationsansvarlig i Folkesparekassen på Herningvej i Lysbro. Den første tid er primært gået med at lære nye arbejdsgange og nye kollegaer at kende:

- Mine kollegaer har været meget søde og hjælpsomme, og det har betydet, at jeg har fået en rigtig god start. Der er mange nye arbejdsgange at sætte sig ind, men det begynder lige så stille at forme sig, siger Mette Agerup.

Mette Agerup har læst journalistik på London School of Media og er senere uddannet journalist fra Syddansk Universitet i Odense. Hun kommer fra en stilling som presse- og kommunikationsansvarlig i rådgivningsvirksomheden LMO og har en mangeårig baggrund inden for tv- og nyhedsjournalistisk i TV2's regionale regi.

For hende er det afgørende, at hun kan spejle sig i Folkesparekassens budskaber om at skabe større fokus på bæredygtighed:

- For mig er Folkesparekassen et pengeinstitut, der skiller sig ud. Sparekassens idealer og værdier har aldrig været mere aktuelle end nu. Voksende indkomster, nye teknologier og stigende forbrug er en enorm belastning for miljøet. Så hvis vi i Folkesparekassen kan være med til at skabe løsninger og alternativer, som kan rykke bare en smule ved vores forbrugsvaner og miljøbevidsthed, så er det jo fantastisk, siger Mette Agerup og fortsætter:

- Jeg glæder mig til at fortælle alle Folkesparekassens gode historier. Vi skal være synlige, så flere får øjnene op for de gode værdier, som sparekassen repræsenterer. Folkesparekassen er et pengeinstitut for alle, og vi tror på, at den personlige relation giver gensidig tillid. Det kræver, at vi er nærværende og tilgængelige og altid har kunden i fokus, siger hun.


Ordet er dit



Mere Navne