Tip os log ind

Nye skove beskytter grundvandet

14. juli 2018, 09.16

For et stykke tid siden bragte avisen to interessante artikler, skrevet af avisens erfarne journalist, Bent Nørgaard. Den første havde overskriften »Hvinningdal Skov lever - trods motorvejen« og den anden havde overskriften »Nordskoven bliver større i disse år«. Begge handlede om samspillet - eller modspillet, om man vil - mellem Silkeborgs skove og den nye motorvej. Det er vigtigt at sætte fokus på emnet, som godt kan have nogle indbyggede konflikter i sig. Hvad betyder det for naturen, at man laver indgreb i den? Hvordan påvirker det biodiversiteten? Hvornår tipper det over, at udviklingen kræver plads?

Silkeborg kommune er jo beriget med rigtig meget skov, og derfor kan det synes som en dråbe i havet, når Bent Nørgaard fortæller, at Nordskoven vokser med netto ca. 60 hektar (ha), på trods af, at man har måttet afgive mere end 20 ha til den nye motorvej. De ekstra ca. 60 ha er arealer, som først skal til at »springe i skov«, og det tager jo tid.

Det er sådan i dag, at 26% af kommunens areal, svarende til 225 km2, er dækket af skov. Det svarer til 22.000 ha eller ca. 40.000 tønder land. Det fordeler sig sådan, at der er ca. 3.900 ha løvskov og 18.100 ha nåleskov, altså en klar overvægt - indtil videre - af nåleskov. Den nye Silkeborg kommunes skovareal, og det omfatter både statslige, kommunale og private skove, udgør faktisk ialt 5% af Danmarks samlede skovareal. Det er ikke ud af den blå luft, når turister og andre besøgende siger, at der er så smukt i naturen omkring Silkeborg.

Men jeg vil gerne kommentere artiklen om Hvinningdal Skov. Det er en af de forholdsvis nye skove ved Silkeborg. Den blev påbegyndt i slutningen af sidste århundrede og officielt indviet i 2001. Den var planlagt til at skulle blive på 300 ha, men er foreløbig ikke mere end halvt så stor. Den blev gennemskåret af motorvejen og det har sat en mindre kæp i hjulet.

Men det er snarere ambitionen for Hvinningdal Skov, det kniber med. Og det burde ellers være oplagt for politikerne at satse på en stor - større - skov mod vest. Det er nemlig sådan, at en af de meget store grundvandsforekomster i Midtjylland ligger lige netop fra vandværket i Hvinningdal og mod vest og nordvest, også vest for kommunegrænsen. Alle ved, at grundvand er på vej til at blive en knap ressource. Derfor bør den nævnte grundvandsforekomst beskyttes. Det gøres bedst ved at plante skov og dermed reducere landbrugets påvirkning af naturen. Jeg mener, at det er en stor samfundsopgave at sikre vores grundvand, både her og nu og på langt sigt.

For at nævne en tidligere situation, hvor man fra myndighedernes side tog et stort samfundsproblem alvorligt, var da man anlagde Gludsted plantage i slutningen af 1800-tallet. Det var jo sådan, at store dele af Midtjylland var præget af sandflugt, hvilket kunne ødelægge høsten og lægge landskabet øde. Hedeselskabet satte nogle initiativer i gang for at begrænse sandflugten, bl.a. anlagde man læhegn og plantager. Gludsted plantage blev anlagt ved at staten i 1885 opkøbte ialt godt 4.000 td. land fra gårdene Godrum, Kolpensig, Kærshovedgård og Lille Hjøllund, foruden at man nogle år i forvejen havde opkøbt det store areal Gludsted Sande. Og så anlagde man plantagen, hvoraf en del i dag ligger i Silkeborg kommune. Staten tog altså problemet alvorligt.

Jeg mener ikke, at det er at tage opgaven med at beskytte vores grundvand alvorligt, når man ikke vil ekspropriere det nødvendige areal til den nye skov, men blot vil prøve at købe jord, når det bliver til salg.

Hvis det stod til mig, lavede man en plan for et nyt stort skovareal, der strakte sig fra Hvinningdal Skov og syd om Østerbording, syd for Kragelundvej, syd og vest om Kragelund, ned mod Bølling Sø, forbindes med Stenholt Skov og Christianshøj for til sidst at blive forbundet med Kompedal Plantage. Så ville man have lavet grundvandssikring, der tog opgaven alvorligt. Foruden at man ville have sikret en masse rekreative skovarealer for mennesker og flora og fauna.


Ordet er dit



Mere Debat