Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Nye indbrud på Silkeborgegnen

17. oktober 2018, 10.12

SILKEBORG Indbrudstyvene har haft travlt i Silkeborg-området de seneste dage.

På Søholt Allé har der været indbrud i en villa, hvor tyven kom ind ved at bryde terrassedøren op. Fra villaen er stjålet udenlandsk valuta, men beboerne har endnu ikke det fulde overblik over, hvad tyven er forsvundet med.

Indbruddet skete i tidsrummet mellem tirsdag klokken 18 og klokken 00.40 natten til onsdag.

På Udgårdsvej har en indbrudstyv været på spil i en villa og er forsvundet med blandt andet smykker.

Heller ikke her er der endnu en endelig opgørelse over det stjålne.

Tyven kom ind ved at bryde et vindue op. Indbruddet er sket i perioden fra fredag til onsdag. I samme periode er sket en række andre indbrud i Silkeborg-området.

- Vi kan ikke udelukke, at der er en sammenhæng mellem indbruddene. Vi arbejder videre med sagerne, siger politikommissær Bent Riber Nielsen.


Ordet er dit



Mere 112