Tip os log ind
Model
Foto: Colourbox

Nye forældre strømmer til sådan-er-det-at-være-forældre kursus

Sundhedsplejersker, familierådgivere, jordemødre, bankrådgivere og advokater giver gode råd til nybagte forældre
04. september 2014, 15.10

SILKEBORG Næsten alle nybagte forældre i Silkeborg Kommune siger ja tak til tilbuddet om at komme på et forældrekursus, der skal forberede dem på livet som mor og far.


Foreløbig er op mod et par hundrede nybagte forældre startet på forløbet »Familieiværksætterne«.

Det er over 90 procent af de kommende forældre, der vælger kursusforløbet, der strækker sig over halvandet år.


Det er sundhedsplejersker, familierådgivere, jordemødre, bankrådgivere og advokater, der står for forældrekurserne.


Et tilsvarende tilbud har eksisteret i mange år i Sverige og er nu også blevet introduceret i foreløbig 16 danske kommuner.


I Sverige er det dokumenteret, at der er en forebyggende effekt. Og at kurset på sigt medfører færre skilsmisser og socialt udsatte børn og unge.


Resultater fra Sverige og andre kommuner viser, at der er en samfundsøkonomisk gevinst på op til 203.000 kr. i løbet af 15 år for hver førstegangsfamilie.


Ordet er dit