Tip os log ind
Søren Lindgaard er ny administrerende direktør i JN Data.

Ny mand i spidsen for JN Data

11. oktober 2018, 12.00

JOBNYT Søren Lindgaard er fra 1. oktober tiltrådt som ny administrerende direktør i JN Data, der har hovedsæde på Frichsvej i Silkeborg.

46-årige Søren Lindgaard kommer fra en stilling som administrerende direktør for Eniig Fiber. I de seneste to år har han transformeret selskabet mod en åbning af fibernettet for andre udbydere, samt skabt en platform for at kunne samarbejde på tværs af branchen. Før posten hos Eniig har han blandt andet stået i spidsen for den centrale IT-funktion i Region Syddanmark, hvor han fik stabiliseret driften, fik ro på økonomien og skabt et stærkt samarbejde med alle sygehusene.

Søren Lindgaard skal sætte retningen for JN Data som fremtidens it-infrastrukturselskab i den finansielle sektor.

JN Data er ejet af Nykredit og Jyske Bank

JN Datas kunder er de to ejere, Silkeborg Data samt bankcentralerne BEC, SDC og Bankdata.


Ordet er dit



Mere Navne