Tip os log ind
Hanne Jansfort afløser udbuds- og indkøbschef Tina Bjørnholt, der har været konstitueret i stillingen siden januar.

Ny chef for Personale og Organisation i Viborg Kommune

13. juni 2018, 11.50

52-årige Hanne Jansfort, der er bosat i Viborg, er oprindeligt kontoruddannet og har desuden en uddannelse som kommunom og diplomuddannelser i henholdsvis offentlig administration og ledelse. De sidste to år har hun været afdelingsleder i Økonomi i Viborg Kommune og er derfor allerede et kendt ansigt i organisationen.

Hun tiltræder stillingen som ny chef for Personale og Organisation i Viborg Kommune med en del års ledererfaring, da hun tidligere blandt andet har været teamleder i Statens Administration og økonomi- og administrationschef på Social og Sundhedsskolen Syd i Aabenraa. Hun har også en lang erfaring fra den kommunale verden, da hun i en årrække har arbejdet i den tidligere Lundtoft Kommune i Sønderjylland.

Hun tiltræder stillingen den 1. august.

Et enigt ansættelsesudvalg har peget på Hanne Jansfort ud af et stærkt ansøgerfelt på 35 ansøgere. Klaus Christiansen, direktør for Beskæftigelse, Økonomi og Personale, glæder sig til samarbejdet:

- Hanne Jansfort har skabt resultater og er samtidig en god ambassadør for vores personalepolitiske værdier. Hun er ambitiøs og en god kommunikator, og hun vil sammen med de dygtige medarbejdere i Personale & Organisation kunne sætte trivsel og arbejdsmiljø på dagsordenen i hele den kommunale organisation, siger han.


Ordet er dit



Mere Navne