Tip os log ind
  • 1/: - Når det kommer til kernekraft, er vi danskere både påvirkelige og pragmatiske. Det er jo ikke mange katastrofer, der har været, men de har alligevel skabt en afgrundsdyb mistillid til atomkraft i befolkningen. Til gengæld accepterer vi i dag i langt højere grad, at der er atomenergi i andre lande, så længe vi bare ikke får det herhjemme, siger videnskabshistoriker Henry Nielsen.
    Foto: Peter Klint/ritzau Scanpix
  • 1/: I august 1978 marcherede tusindvis af mennesker sammen og råbte »Nej tak til atomkraft«. En såkaldt »dobbeltmarch«, den ene gik fra Gyllingnæs til Aarhus, den anden fra Stevns til København, kulminerede, da mere end 25.000 danskere nåede Christiansborg Slotsplads.
    Foto: Asger Sessingø/Ritzau Scanpix
  • 1/: - I fremtiden vil man måske kunne skabe nogle miniatomkraftværker, der laver et langt mindre restprodukt. Det ville være noget, der battede, for restaffaldet er jo netop bagsiden af atomkraft. Der er alt for meget radioaktivt affald, og vi har faktisk stadig noget liggende på Risø, som ingen vil tage imod, siger videnskabshistoriker Henry Nielsen.
    Foto: Marie Hald/Ritzau Scanpix

Når man siger »atomkraft«, tænker vi straks på atombomben

Danskernes holdning til atomkraft er stærkt svingende. Når der sker en ulykke i Tjernobyl eller Fukushima, vil vi ikke have det stads inden for landets grænser, mens vi i mere rolige tider nærmest glemmer, at mere end fem procent af vores energi er baseret på kernekraft. Ifølge eksperter har den danske atomkraftdiskussion aldrig drejet sig om fakta, men derimod altid været domineret af følelser
19. august 2018, 10.00

»Hvad skal ind? Sol og vind.« Sådan stod der på bannerne under marchen i 1978. En såkaldt »dobbeltmarch«, der foregik imellem 25. og 27. august det år. Den ene ...

30 dages abonnement GRATIS - så kan du læse alt online indhold, læse e-avisen og få adgang til det elektroniske arkiv.

ja tak, lad mig prøve!

Allerede abonnent? Log ind




Mere Livsstil