Tip os log ind

Narkopåvirket bilist forsøgte at flygte

Opsnuset af politihund
22. maj 2019, 10.20

FAVRSKOV En patrulje blev mandag kl. 09.25 på Randersvej i Hadsten opmærksom på en bil, hvor bilmærket ikke stemte overens med nummerpladen, der i øvrigt var afmeldt. Betjentene ville derfor gerne tale med føreren af bilen og forsøgte at få ham til at standse. Føreren kørte hurtigt bilen op til en carport, hvor han parkerede bilen og herefter løb væk fra stedet. Patruljen rekvirerede derfor en hundepatrulje til at hjælpe med at gå spor efter den forsvundne mand.

Hundepatruljen kom hurtigt til stedet, og blev, takket være en vaks borger, peget i retning af mandens flugtrute. Og ganske kort tid efter, kl. 09.45, var den 34-årig mand blevet anholdt. Han oplyste, at han var løbet fra stedet, da han ikke havde noget kørekort og formentlig også var narkopåvirket. Den 34-årige mand blev sigtet for narkokørsel, for kørsel i frakendelsestiden, for kørsel i uindregistreret køretøj og for ikke at have tegnet forsikring.


Ordet er dit



Mere Favrskov-Hammel