Tip os log ind
LA og K skal betale penge tilbage til Europa-Nævnet, da de er brugt på ting, de ikke skulle være. Free/Colourbox

Mossø for Mangfoldighed holder EU-valgmøde om flygtninge

02. maj 2019, 16.00

RY Valgkampen op mod EU-valget 26. maj er ikke ligefrem oppe i højeste gear.

Men nu sætter Netværket Mossø for Mangfoldighed foden på pedalen med et bredt debatmøde, hvor repræsentanter for alle de opstillede partier er inviteret. Det handler om EU's flygtninge- og migrationspolitik og holdes torsdag aften 9. maj i Alken Mejeri. Færre søger asyl i Danmark, mens antallet af flygtninge i verden stiger - så hvad er EU's rolle, lyder spørgsmålet til politikerne i panelet. Som fagligt kyndig medvirker professor dr. jur. Jens Vedsted-Hansen, der har specialiseret sig i blandt andet asyl- og immigrationsret.

Indtil videre er der tilsagn fra kandidaterne Karen Melchior (R), Dina Raabjerg (K), Christian Juhl (Folkebevægelsen mod EU), Anders Burlund (LA) og Maja Albrechtsen (EL). Men alle partier har fået invitation og flere kandidater ventes på plads i panelet næste torsdag.


Ordet er dit



Mere Ry-Galten