Tip os log ind
Jens Martin Gammelby (t.h.) skifter til Brøndby IF.
Foto: Jakob Stigsen Andersen

Midtjyllands Avis erfarer: Her er Gammelbys nye klub

Jens Martin Gammelby forlader SIF, men han bliver i Danmark
22. maj 2018, 12.31

FODBOLD Silkeborg IF har tirsdag offentliggjort, at 23-årige Jens Martin Gammelby står foran et klubskifte, der realiseres efter denne sæson, og Midtjyllands Avis erfarer, at backens kommende arbejdsgiver er Brøndby IF.

SIF er nået til enighed med Gammelbys nye klub om en transfer, og det forventes at tingene falder helt på plads indenfor de nærmeste dage.

Ved middagstid var Midtjyllands Avis i kontakt med hovedpersonen. Jens Martin Gammelby bekræftede, at han skulle til lægetjek senere på dagen, men han havde ikke yderligere kommentarer til det kommende klubskifte.

- Jeg kan ikke sige noget som helst. Ikke endnu. Men du kan give mig et kald senere, så kan jeg sige alt, hvad jeg har lyst til, lød det med et grin fra Jens Martin Gammelby.

I forbindelse med salget opjusterer Silkeborg IF Invest A/S forventningerne til 2018 fra et overskud på 8-12 mio. kr. til et plus på 15-25 mio. kr.

Salget er selvsagt betinget af, at lægetjekket forløber uden problemer. Det forventes at være en formalitet.


Ordet er dit



Mere Sport