Tip os log ind
Der er alternative behandlingsformer for krop og sjæl på programmet, når Lunden på Vestergade danner ramme og messe den sidste weekend i august.

Messe for krop og sjæl

Den sidste weekend i august arrangeres »Messe for alternativ behandling - krop og sjæl« i Lunden
20. august 2018, 17.05

Silkeborg I weekenden den 25. og 26. august danner Lunden i Silkeborg igen ramme for den tilbagevendende messe for alternativ behandling.

Messen har til formål at udbrede kendskabet til alternative behandlingsformer, alternativ livsforståelse og behandlinger for krop og sjæl.

Der bliver da også mange forskellige muligheder og tilbud i Lunden, der ifølge arrangørerne danner en perfekt ramme om messen, hvor begge sale vil blive fyldt med stande.

Her kan man eksempelvis opleve håndlæsning, clairvoyance, regression, healing, tarot og kraniosakral-terapi, ligesom der er mulighed for at deltage i 15 foredrag, der alle er gratis.

Ud over gratis foredrag holder John Calmar fra Aarhus en »klarsynsdemonstration« lørdag eftermiddag, mens Carl Christian Randow søndag holder sit foredrag »Kundalini, bevisthed og tyngdekraft«.

Til begge foredrag tages entré, ligesom der betales entré for at komme ind på messen.


Ordet er dit