Tip os log ind
Vandhundene kan blive kølet ned.
Foto: Maxi Zoo

Mekka for vandhunde

17. juli 2018, 10.53

SILKEBORG På søndag bliver Maxi Zoo på Borgergade omdannet til et mekka for byens vandhunde. Her vil der blive opstillet et stort badebassin foran butikken, hvor de sommervarme vovser kan få nedkølet pelsen, mens ejerne kan få gode råd til at undgå dehydrering af kæledyr. Sommeren viser sig i år fra sin bedste side. Den stærke sol og varme kan dog være en udfordring for de kære kæledyr, der på grund af deres tunge pels kan have svært ved at aflede varmen. Byens hunde kan derfor glæde sig til masser af vand og pjask på årets store badedag, hvor hundene ud over at køle pelsen får mulighed for at lege sammen med andre vandhunde.

Maxi Zoos personale vil samtidig stå klar med gode råd til, hvordan man passer på kæledyrene i sommervarmen,.


Ordet er dit



Mere Silkeborg