Tip os log ind
Magnus Mattsson scorede sejrsmålet.
Foto: Jakob Stigsen Andersen

Mattsson blev helten for SIF i vildt topbrag

Det holdt ufatteligtt hårdt, men SIF fightede sejren hjem mod et godt spillende Frederica-hold
17. marts 2019, 15.47

Fodbold Silkeborg IF sikrede søndag tre uhyre vigtige point til topstriden i 1. division.

På hjemmebane blev FC Fredericia besejret med 2-1 efter en dramatisk topkamp, hvor gæsterne i lange perioder var bedst, men til sidst var det SIFerne, der kunne juble.

Magnus Mattsson blev den store helt for hjemmeholdet, da han i det 86. minut scorede sejrsmålet efter et indlæg fra Anders Hagelskjær.

Bare minuttet inden havde Fredercias Christian Sørensen ellers udlignet til 1-1 på et afrettet skud, som Oscar Hedvall i SIF-målet ikke kunne gøre noget ved. Og det var helt rimeligt efter spil og chancer.

I slutfasen pressede Fredericia også helt vildt på for en udligning. Anders Holvad ramte blandt andet stolpen, mens Svenn Crone reddede på stregen, så marginalerne var i den grad med værterne.

SIF kom foran 1-0 i det 17. minut, da topscorer Ronnie Schwartz som så ofte før stod på rette sted på rette tidspunkt. Jeppe Okkels tog et godt løb og sende bolden ind foran mål, og her viste Stephan Petersen stort overblik ved at spille Schwartz helt fri, så han ikke kunne misse.

Gæsterne havde meget spil og kom til flere gode indlæg, men Fredericia blev først for alvor farlige, da Dennis Høegh kort før pausen tacklede sig fri, men tæt for mål skød han over.

Fem minutter efter pausen havde Fredercia endnu en stor chance til Sebastian Buch, og det blev startskuddet til en anden halvleg, som Fredericia sad tungt på.

Men efter seks minutters tillægstid kunne SIF-lejren endelig juble over tre point, der betyder, at SIF fortsat ligger side om side med Viborg i toppen af rækken.

Viborg vandt søndag 1-0 mod Fremad Amager på et sent mål af Emil Scheel.


Ordet er dit



Mere Sport