Tip os log ind
Det forventes at alle lønoverførelser er sket i løbet af formiddagen.

Mange har ikke fået løn

Der er problemer med lønoverførsler til bankerne
31. august 2018, 07.30

SILKEBORG Hvor er min løn?

Det er der mange, der spørger om her til morgen, efter at de har været inde og tjekke deres lønkonto.

For selvom lønnen skulle være overført til alle her den sidste hverdag før den 1. september, så er der opstået forsinkelser i lønoverførelserne.

Derfor er der mange, der endnu ikke har fået deres månedsløn på kontoen.

Det oplyser Jyske Bank i en meddelelse, lige som man oplyser, at det har ramt flere banker.

Bankernes interesseorganisation Finans Danmark oplyser, at fejlen ikke ligger hos bankerne, men hos »clearingen« fra Nationalbanken.

Lønoverførelserne vil ske snarest, og forventningen er, at overførelserne vil være sket i løbet af en time eller to.


Ordet er dit



Mere Silkeborg