Tip os log ind
Østre Søbad.
Foto: Martin Ballund

Mand tog på kvinde ved Østre Søbad

En kvinde har anmeldt, at hun tirsdag blev udsat for blufærdighedskrænkelse ved Østre Søbad
17. april 2019, 08.21

SILKEBORG En kvinde blev seksuelt krænket, da hun i går befandt sig ved Almindsø tæt på Østre Søbad.

Her blev den 22-årige kvinde kontaktet af en mand, som ifølge politiet rørte hende på ryggen og på numsen. Desuden stillede han kvinden et spørgsmål.

- Kvinden kunne ikke helt høre, hvad manden spurgte hende om. Men man må formode, at det var noget seksuelt. Kvinden takkede i hvert fald »nej tak«, fortæller politikommissær Bent Riber Nielsen fra politiet i Silkeborg.

Manden beskrives til at være 40-55 år. Han er ikke etnisk dansker, har sort hår, sorte skægstubbe, almindelig af bygning og er lys i huden. Han taler dansk med accent.

- Hvis nogen har oplysninger i sagen, vil vi gerne høre om det, siger politikommissær Bent Riber Nielsen.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.


Ordet er dit