Tip os log ind
  • 1/: Tyskerne - og især dem fra Hamborg, er med rette stolte af deres »Elphi« - det nye koncerthus Elbphilharmonien, som bliver sammenlignet med Utzons Opera i Sydney.
  • 1/: Tirsdag er der byvandring med guide for de, som har lyst til det. Hamborg er en fantastisk by med utrolig mange seværdige steder og bygninger.

Læserklubtilbud: Jordi Savall i Elbphilharmonien

Læserklubben tager til Hamborg 22.-23. april, til Elbphilharmonien, der har dedikeret en festival til den flydende by, Venedig og dens musik
25. november 2018, 09.13

Kunstnere fra alle kunstgrene har, ligesom den rejsende, gennem århundreder været fascineret af Venedigs charme. Liszt, Wagner, Stravinsky, Nietzsche og Thomas Mann er blot nogle få af de mange, der kom her for at leve og arbejde.

I påsken er Hamborgs nye stolthed, Elbphilharmonie, fyldt op med fortolkninger af den italienske by. Venedig som indgangen til Orienten. Som et center for indvandring, hvor mennesker fra vidt forskellige kulturer har levet side om side og har ladet sig påvirke og berige af forskellige kulturelle udtryksformer. Netop dette er temaet for den fantastiske koncert med Jordi Savall og hans ensembler Le Concert des Nations og La Capella Real de Catalunya.


Ikonisk status

Jordi Savall er en af vor tids største og mest respekterede fortolkere af tidlig musik. Han har fået en næsten ikonisk status for sin sensitive sans for den tidlige musiks univers, udtryksmuligheder og ensembleformater og har gennem sit arbejde formået at sætte nye standarder for udøvelsen af tidlig musik. Savall har modtaget utallige priser og udmærkelser for sit arbejde, herunder Lèonie Sonnings Musikpris i 2012

Bureauet Koncertrejsen er teknisk arrangør, når Læserklubben anden påskedag kører mod Hamborg. Bussen samler op fra morgenen af i både Herning, Ikast og Silkeborg, inden vi kører sydpå mod den dansk/tyske grænse. Rejseleder Peter Bæk, der også er ejer af Koncertrejsen, har studeret musik ved Københavns Universitet og blandt andet været nodeskriver for DR's ensembler. Han har en enorm passion for musik og et godt netværk inden for musikkens verden. Med sig har han to specialister inden for tidlig musik. Det er Nikolaj de Fine Licht, som er orkesterchef for Concerto Copenhagen, og gambist Henrik Holm, formand for foreningen Tidlig Musik i Danmark.


Indkvartering ved havnen

Der serveres morgenkaffe og rundstykker i bussen, og lidt senere vil vi gennemgå turen program. Nikolaj de Fine Licht vil sammen med Henrik Holm fortælle om den spændende koncert og supplere med perspektiver på Jordi Savall som kunstner i relation til aftenens program. Det er et ambitiøst program, som sender os på en musikalsk rejse gennem Venedigs begivenhedsrige historie.

Mens turen går videre mod Hamborg serveres der en frokostsandwich.

Midt på eftermiddagen ankomst til Hotel Hafn CityH25 - et helt nyt og firestjernet hotel, som ligger i gåafstand til Elbphilharmonien.


Rundvisning i Koncerthuset

Sidst på eftermiddagen tager vi til koncerthuset, hvor vi har booket en rundvisning.

Elbphilharmonien blev indviet i januar 2017 med seks års forsinkelse og en slutpris, der sprængte rammerne. Men resultatet er fantastisk, selvom nogle mennesker har udtalt, at bygningen ligner en mellemting mellem den flyvende hollænder og orange scene i glåblå gevandter, et sejlskib blæst op på taget af et murstenspakhus med bølgende tag, der er holdt op af usynlige teltpæle. Men »Elphi«, som bygningen kærligt kaldes, er blevet så popælær, at den faktisk bliver sammenlignet med Utzons operahus i Sydney,

Efter rundvisningen får vi en introduktion til koncertens program, hvorefter vi nyder en tre-retters menu i restaurant Störetbeker Beer & Dinner på Elbphilharmoniens sjette etage med udsigt over Elben.

Klokken 20 er der koncert: Jordi Savall med Le Concert des Nations, La Capella Reial de Catalunya, Hespérion XXI, Orientalisches Instrumentalensemble, Byzantinisch-orthodoxes Vokalensemble.

Tirsdag er der morgenbuffet - udtjekning og byvandring samt tid på egen hånd i Hamborg.

Hen på eftermiddagen kører vi tilbage mod Danmark og hjembyerne.


Prisen for rejsen

Prisen for denne koncerttur er for avisens abonnenter 3085 kroner per person. Normalprisen er 3245 kroner.

I prisen er inkluderet:

Buskørsel i moderne langstursbus

Rejseleder hele vejen

Morgenkaffe og rundstykker

Rundvisning i Elbphilharmonien

Frokostsandwich

Introduktion til Jordi Savall og koncerten

Tre-retters middag i Elbphilharmoniens restaurant inden koncerten

Bedste koncertbilletter i kategori B i den store koncertsal

Overnatning på Hotel Hafen City 25h inkl. morgenmad

Tilmelding til Læserklubben.


Ordet er dit



Mere Rejser