Tip os log ind

Lær om økologisk havebrug

24. august 2017, 14.32

HAMMEL Har man lyst til at lære om økologisk havebrug, så kan man tage med Haveselskabet Hammel Kreds på besøg og kursus hos Mia Stochholm, Klapskovvej 28 i Tinning på tirsdag den 29. august.

Mia Stochholm dyrker sin have økologisk uden brug af nogen form for gifte eller kunstgødning: I stedet for anvendes blandt andet fugeplanter og løbeænder i haven. Mia holder foredrag om økologisk havebrug med baggrund i en uddannelse fra Den Økologiske Landbrugsskole og flere års erfaring fra Den Økologiske Have i Odder. Sammen med Jens Thejsen har hun udgivet en bog, Havehåndbogen, som giver en praktiske svar på alle de spørgsmål som opstår hos både den nye og den mere erfarne haveejer.

Det grundlæggende udgangspunkt er, at havedyrkning skal foregå uden brug af gift og kunstgødning.

Alle er velkommen til at deltage. Hvis man mangler kørelejlighed, så kan det aftales med bestyrelsen ved tilmeldingen, fortæller formanden Birthe Jørgensen


Ordet er dit