Tip os log ind
Camilla Fangel.
Foto: Martin Ballund

Lokale håndboldprofiler blev nummer fem ved VM

31. juli 2018, 10.16

Håndbold Stregspilleren Camilla Fangel fra Silkebog-Voel og Bjerringbro FH's topscorer Line Gyldenløve er netop vendt hjem fra beach-VM i Rusland.

VM sluttede i weekenden med en dansk sejr over Polen i kampen om femtepladsen. Danskerne vandt første halvleg med 28-14, men da Polen vandt anden halvleg med et mål, skulle kampen afgøres i shootout, hvor den danske keeper Hanne Frandsen med en redning til sidst sikrede sejren.

Resultatet betyder, at Danmark er klar til næste års World Games i San Diego.

- Vi ender som nummer fem i verden og kvalificerer os til World Beach Games, og det kan vi godt være rigtig stolte over. Selvfølgelig er der en lille skuffelse over ikke at komme helt op blandt de fire bedste, men vi skal også være realistiske, og der er rigtig meget god erfaring, som vi kan tage med hjem fra dette VM, siger landstræner Morten Holmen Frandsen til dhf.dk.

Den tidligere Voel-spiller Christina Wildbork var også med i den danske trup.


Ordet er dit



Mere Sport