Tip os log ind
Foto: Jens Anker Tvedebrink

Lokal forfatter klar med ungdomsroman om falske profiler, likes og løgne

Billedkunstner udgiver sin anden ungdomsroman
02. april 2019, 14.00

ULSTRUP Jane Susanne Andersen fra Ulstrup er klar med sin anden ungdomsroman, som hun udgiver på Forlaget Turbine den 5. april. Bogen hedder Hybenhjerter, hvor den unge hovedpersone Lea lyver sig kræftsyg på de sociale medier, men det er også en bog om venskaber på tværs af alder, døden, ensomhed og fællesskaber.

Lea er helt alene. I klassen er der ingen, der snakker med hende længere, og hendes familie har heller ikke tid til hende. Veronika, derimod, er ikke alene. Veronika har en sød familie, og hun er meget populær på Instagram, hvor hun får masser af hjerter, likes og kærlighed. Veronika er stærk og sød og inspirerende, selv om hun er ved at dø af kræft. Men Veronika er også Leas største hemmelighed, for hun findes faktisk slet ikke. Lea lever gennem Veronika og de andre falske profiler, hun har oprettet, men jorden ryster under hende, da nogen forsøger at afsløre alle løgnene, forklarer Jane Susanne Andersen om sin anden roman.

- Bogen er oplagt at bruge i undervisningssammenhæng til at starte samtaler om brugen af sociale medier, og hvor vigtige hjerter og likes fra vildt fremmede egentlig er, siger Jane Susanne Andersen.

Udover at være forfatter er Jane Susanne Andersen også billedkunstner og leder og underviser på Billedskolen i Ulstrup.


Ordet er dit



Mere Hammel