Tip os log ind
  • 1/: Sonja Ferlov Mancoba fotograferet i 1951 i Gudhjem under arbejdet med skulpturen »Den lille nænsomme«.
    Foto: Johnny Bonne/ritzau Scanpix
  • 1/: Et blik ind i Sonja Ferlov Mancobas atelier.
    Foto: Lena Jacobsson
  • 1/: »Skulptur« (1940-1946, støbt 1970). Sønnen Wonga har sagt om den, at det er »den mærkeligste skulptur i det 20. århundrede«. Selv sagde hun, at den var »mor til alt, hvad der kommer efter«.?
    Foto: SMK
  • 1/: »A l'écoute du silence. Hommage à Steingrim Laursen« (1969). Sonja Ferlov kunne arbejde på sine skulp-turer i årevis, inden hun følte, at de så at sige kunne stå på egne ben og var klar til at komme ud i verden.
    Foto: SMK
  • 1/: »Skulptur« (1959). Sonja Ferlov byggede sine skulpturer op i gips eller ler uden at bruge skitser. Selve støbningen i bronze interesserede hende ikke.
    Foto: SMK
  • 1/: »Maske« (ca. 1970). Masken var et motiv, som Sonja Ferlov tog fat på i 1930'erne, og som siden vendte tilbage i hendes kunst.
    Foto: Anders Sune Berg/The Estate of Ferlov Mancoba
  • 1/: Sonja Ferlov Mancobas skulptur »Krigens Udbrud« er fra 1939 og tilhører Museum Jorn, som har en stor samling af hendes skulpturer.
    Foto: Anders Sune Berg/Museum Jorn

Liv og kunst smeltede sammen

Hun ville hellere leve i fattigdom end sælge ud, hun var enormt selvkritisk, og hun ville skabe kunst, som kunne hjælpe menneskeheden. Sonja Ferlov Mancoba var et af de største danske navne i moderne europæisk skulptur, og med en ny stor udstilling vil Statens Museum for Kunst give hende den plads, som hun fortjener
10. februar 2019, 20.01

»Man begynder jo hver dag. Hver dag må kampen begynde igen. Hver dag må man stå blank«, siger den lille vævre kvinde med det bølgede grå hår. Med øvede hænder...

30 dages abonnement GRATIS - så kan du læse alt online indhold, læse e-avisen og få adgang til det elektroniske arkiv.

ja tak, lad mig prøve!

Allerede abonnent? Log ind




Mere Livsstil