Tip os log ind
Midtjyllands Avis besøgte i 2015 Den Gyldne Hest, hvor vi mødte indehaver Henning Bruun og bestyrer Åse Olesen bag bardisken.
Foto: Jakob Stigsen Andersen

Legendarisk værtshus lukker i Silkeborg

Opdateret - Derfor lukker det legandariske værtshus
15. januar 2019, 14.45

SILKEBORG »Den gyldne hest lukker fra dags dato.«

Sådan skriver værsthuset Den Gyldne Hest i Estrupsgade på sin Facebookside.

»Vi vil gerne takke alle vores gæster for støtte, hyggelige stunder, og en masse fantastiske minder. Tak for 50 gode år,« lyder??det i Facebookopslaget.

Indehaver Henning Bruun bekræfter over for Midtjyllands Avis, at værtshuset er lukket og har umiddelbart kun en kort kommentar til lukningen.

- Jeg været i branchen i 40 år, og nu synes jeg, at det må være nok, siger Henning Bruun, der har ejet Den Gyldne Hest i over 23 år.


Hesteslagterforretning

Den Gyldne Hest på Estrupsgade, er opført i 1918 af slagtermester Laurids Rasmussen, som drev forretning med hestekød som speciale.

Laurids Rasmussen drev forretning frem til 1948, da forretningen blev solgt til slagtermester Børge Hornum, der havde forretningen indtil 1955. Herefter blev den igen solgt og brugt til hesteslagterforretning frem til 1967.

I begyndelsen af 1968 ansøgte den daværende ejer, Preben Rasmussen, om tilladelse til at lave en Bodega i ejendommen, som han havde købt. Restaurationen »Den Gyldne Hest åbnede 10. juli 1968.


Ordet er dit



Mere Silkeborg