Tip os log ind

Lang biljagt efter påkørsel

22. maj 2018, 14.48

BORDING En 19-årig mand fra Ikast er anholdt efter en cirka 20 minutter lang biljagt, der startede på Klochsvej i Bording ved 03.10-tiden i nat.

Den 19-årige var fører af en sølvgrå Passat, der forinden havde påkørt en postkasse og en hæk. Der var også en passager i bilen.

Da patruljen kom frem til Bording, stak de to mænd af i bilen. Politiet kørte efter, og jagten fortsatte rundt i Ikast og omegn.

Ved Stadionalle i Ikast blev bilen bragt til standsning, men de to i bilen stak af til fods.

En hundepatrulje nåede frem, og et stykke derfra fik politiet fat i den 19-årige. Han blev anholdt.

Bilen viste sig at være stjålet, og den sættes i forbindelse med benzintyveri i Hammerum. Passageren er stadig på fri fod. mh


Ordet er dit



Mere 112