Tip os log ind
Den lange og til tider ret mørke »Skolesti« er blevet udstyret med gadelamper, så Thorsøborgerne kan færdes trygt - også om aftenen og om vinteren.

Landsbyprisen har tændt lys i Sall

Præmiepenge fra Landsbyprisen har givet lys på »Skolestien« i Sall
26. april 2019, 12.26

SALL I Sall er det første projekt, siden landsbyen vandt prisen som Årets Landsby sidste år og den medfølgende præmie på 150.000 kroner, nu blevet realiseret. Det første projekt er gadelamper på det, som lokalt kaldes »Skolestien«.

Stien forbinder via grusvejen ved stadion den offentlige cykelsti mod Thorsø med børnehaven og skolen, og bruges hver dag af både skoleelever, børnehave, dagplejere og andre borgere.

»Skolestien« ligger på privat jord, og landsbyen har fået lov til at opstille lamperne af ejerne.

Landsbyen har betalt en del af lamperne med præmiepengene. Desuden har man søgt om og fået 50.000 kroner til projektet i landsbyrådet. Derfor er borgerne i Sall også taknemmelige for de andre landsbyers forståelse for, at lys på den til tider ret mørke og lange sti er noget, som vil gavne sikkerheden for borgerne i landsbyen, oplyser Heidi Qvistgaard Dalbjerg, som er den lokale repræsentant i Landsbyrådet.


Ordet er dit



Mere Favrskov-Hammel