Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Lad os hjælpe Hjejlen

02. marts 2019, 08.03

HJEJLEN Byens vartegn og vores alles klenodie, Hjuldamperen Hjejlen, ruster, og det er vel ikke så sært med den alder, denne skønne dame har.

Der skal ske noget, og vi må løfte i flok, det vil være en katastrofe for os alle, hvis et af byens vartegn går til grunde.

Man samler ind til alting her i Danmark, og selv i Silkeborg har vi vist, at vi kan stå sammen og samle ind. Sidst det skete var da der var nogle, som mente at statuen af frihedskæmperen i Indelukket skulle saves i stykker og sælges som skrot.

Jeg kan ikke huske, hvor mange penge der kom ind dengang, men det var et pænt stort beløb. En lignende indsamling blandt byens borgere og virksomheder burde også kunne lade sig gøre nu, hvor der virkelig er brug for det, ikke noget med et fast beløb, men man kan give det, man har lyst til og formår.

Det skal ikke være penge til at drive virksomheden Hjejleselskabet, det beløb, som evt. vil komme ind, skal øremærkes til vedligeholdelse og reparation af Hjejlen.

Hvordan det kan gøres i praksis, er der helt sikkert mange, som meget mere forstand på, end jeg har, men jeg er overbevist om, at vi er mange, som godt vil give et beløb til restaurering af Hjejlen.

Nu er bolden givet op, så håber jeg, at der er nogle, som har forstand på at spille den videre.


Ordet er dit



Mere Debat