Tip os log ind

Lad os finde løsninger for landbruget

20. august 2018, 12.43

TØRKEHJÆLP Det ekstremt tørre sommervejr kommer til at sætte dybe spor langt ind i fremtiden for dansk landbrug. Det ændrer nogle dages regn desværre ikke på. Der er brug for en håndsrækning til det landbrug, der hvert år eksporterer for mange milliarder, og som bidrager væsentligt til dansk økonomi. Tørken anslås at ville koste erhvervet ca. 6,4 mia. kr.

Liberal Alliance har længe haft et ønske om at sænke den jordskat, der koster på dansk landbrugs konkurrenceevne. Det er vores ønske, men vi ved også, at der for nu ikke er flertal for at fjerne den skat, der hvert år koster landbruget 900 mio. kr. Lad os derfor i stedet enes om at give landbruget et rygstød i en helt usædvanlig og ekstrem situation. Det kunne ske ved at suspendere jordskatten for en periode. Hvis jordskatten suspenderes i eksempelvis syv år, så svarer det til udbyttetabet som følge af tørken i forhold til normalhøsten.

Jeg og Liberal Alliance er endog meget åbensindede. For os er det først og fremmest vigtigt, at landbruget mødes med en håndsrækning i en situation, hvis lige vi ikke før har oplevet.


Ordet er dit



Mere Debat