Tip os log ind

Kurt kommer til kaffe i Salten

06. september 2018, 09.59

SALTEN Salten får besøg af den folkelige tv-mand Kurt Leth, som onsdag den 19. september kommer forbi til kaffe i Salten Borgerhus.

Her vil han fortælle om sit liv som reporter og journalist på TV Syd og TV2 Østjylland og arbejdet med programmerne »Kurt kom forbi« og »Kaffe med Kurt«, som har været sendt i henholdsvis 22 og 10 år og er de to mest sete, regionale tv-programmer i Danmark.

Kendetegnende for de to udsendelser er helt almindelige menneskers ualmindelige historie.

I sit foredrag vil Kurt Leth fortælle anekdoter og historier om nogle af de mennesker, han har mødt i arbejdet med udsendelserne og drage et væld af fantastiske og pudsige oplevelser frem fra sit 50-årige virke som journalist.

Foredraget i Salten er en del af Projekt Pengeyngel, der har til formål at skaffe penge til Salten Borgerhus.

- Det er Jette og Jens Peter Bie, der står bag arrangementet. De håber på stor opbakning - både til foredraget og til arbejdet med at redde Salten Borgerhus, siger Connie Reifenstein fra Salten Borger- og Grundejerforenings aktivitetsudvalg.


Ordet er dit



Mere Salten