Tip os log ind
Foto: Martin Ballund

Kom med dit indput: Hvad skal dronningen se i Silkeborg-området?

Det endelige program for dronningens officielle besøg er endnu ikke på plads, så gode forslag må være velkommen
05. april 2018, 14.28

SILKEBORG Dronning Margrethe kommer til Silkeborg på et besøg i hele to dage i september. Nemlig den 3. og 4. september.

Det endelige program er endnu ikke på plads, men der er flere muligheder i spil for at vise nogle af Silkeborgs seværdigheder frem.

Silkeborg Kommune nævner selv muligheden for at se de mange socialøkonomiske virksomheder og den ihærdige indsats og flotte resultater med at få udsatte borgere i job.

Desuden kårede friluftsrådet Silkeborg som Danmarks Friluftskommune 2017 og dermed som hele Danmarks Outdoor Hovedstad. Og Per Kirkeby, Danmarks største nulevende kunstner, har netop overdraget sit meget store arkiv til Museum Jorn, der i forvejen rummer Danmarks største kunstsamling efter Statens Museum for Kunst. Dronningen har også en interesse for arkæologi, og der har i de senere år været mange interessante fund i forbindelse med motorvejsbyggeriet.

Men hvad mener du, at dronningen skal se og opleve? Kom med de gode forslag i kommentarfeltet herunder eller på vores facebook.


Ordet er dit



Mere Silkeborg