Tip os log ind
Knud Erik Eskildsen.
Foto: Karsten Skov

Knud hygger sig med jagt og familien

31. oktober 2017, 11.08

Knud Erik Eskildsen, Guldbergsgade 52 i Silkeborg, fylder 70 år tirsdag den 31. oktober.

Knud er et friluftsmenneske der sætter stor pris på naturen og det at være i den.

I sine unge dage startede Knud på kontor hos GM i Holstebro og kom senere i speditionsbranchen, som gav Knud mange gode oplevelser.

Det aktive arbejdsliv sluttede hos DAB i Silkeborg, hvor Knud var en del af bogholderi og kalkulation og havde ansvaret, når der skulle regnes ellers efterkalkuleres en bus. Knud fortæller gerne stolt og passioneret om sit lange gode arbejdsliv på DAB.

Knuds store interesse er jagt, men også fisketure med sønnen Ole bliver det til en del af i løbet af året, mest udenfor jagtsæsonen.

Når Knud ikke lige er på jagt, er det familien, der er Knud og hustruen Ullas store fornøjelse.

At være sammen med familien sætter Knud stor pris på sammen med hustruen Ulla. Så det at samle hele familien med børn, svigerbørn og børnebørn i hjemmet på Guldbergsgade, passer Knud. Så hygger han sig.

Knud er altid parat til at give en hånd, dette er uanset om det er familien eller i jagtforeningen, hvis der dog ikke lige er en jagt ...

Fødselsdagen fejres privat med familien i dag.


Ordet er dit