Tip os log ind

Hurtigere at sælge huset

Også lavere salgstider i Silkeborg
27. juni 2017, 06.20

SILKEBORG En stor del af landets boligsælgere oplever, at handlen bliver lukket ganske hurtigt, når de sætter huset til salg. I maj måned tog det i gennemsnit under 150 dage at finde en køber i 39 ud af landet 98 kommuner. Her i blandt Silkeborg. Til sammenligning ligger landsgennemsnittet på 182 dage. Det viser en opgørelse udarbejdet af Boligsiden.dk.

De lave salgstider kommer primært sjællænderne til gode. Det gælder i særdeleshed hovedstadens omegnskommuner, som sammen med Københavns Kommune sidder tungt på top 10 over de områder i landet, hvor det lige nu tager kortest tid at sælge.

- Det generelle billede er, at det i resten af landet er i de større provinsbyer, salget bevæger sig hurtigst. Det gælder Aarhus, Aalborg, Odense, Roskilde, Silkeborg, Helsingør og Fredericia, der alle har aktuelle salgstider på under 150 dage. På sigt er det dog ikke urealistisk, at vi også vil se positive udviklinger i de kommuner, der støder op til for eksempel Aarhus på samme måde, som vi ser i København, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

De eneste tre kommuner med nuværende salgstider over 300 dage er Struer, Lolland og Lemvig, hvor det i gennemsnit tager henholdsvis 446, 366 og 355 dage at sælge sit hus.


Ordet er dit