Tip os log ind
Den Kunstige Sø

Hundelufter mødte nøgen mand ved sø

22. maj 2019, 09.10

SILKEBORG Tirsdag ved 15-tiden gik en 80-årig mand en tur med sin hund ved »Den Kunstige Sø« i skovområdet ved Linåvej i Silkeborg.

Han så en nøgenbadende mand på den modsatte side af søen, og da han nåede frem til den nøgne mand, henvendte han sig til ham.

Den 80-årige sagde, at det ikke var godt at bade nøgen, for det kunne gøre unge piger utrygge.

Det afviste den nøgne mand, som bad hundelufteren passe sig selv, hvorefter han gik ind i skoven.

Den ældre mand tilkaldte politiet, som kom til stedet.

Den nøgne mand, der viste sig at være 66 år og fra Herning, fik en påtale, og så kom der ikke mere ud af den sag.


Ordet er dit