Tip os log ind

Hjælp til iværksættere der vil i gang med e-handel

26. april 2019, 12.24

FAVRSKOV Man må spørge om alt, når Favrskov Kommune i anledning af Internet Week Denmark inviterer alle med store ambitioner inden for e-handel til et eksklusivt arrangement i utraditionelle omgivelser i Omega Skatehal i Søften den 9. maj.

Her står syv ejere og direktører klar til at svare på spørgsmål om, hvordan deres virksomheder er blevet til succeser inden for netop deres e-handelsområder.

Mange af dem har selv været med hele vejen fra garagevirksomhed til stor e-handelsvirksomhed med en omsætning på mange millioner, og undervejs har de gjort sig rigtig mange vigtige erfaringer.

Der er plads til cirka 80 deltagere ved arrangementet, hvor der både er plenumdiskussion, paneldebat og små dialoggrupper, hvor de syv erfarne e-handlere deler ud af deres erfaringer om udfordringer og muligheder - og om hvordan man starter en virksomhed og etablerer en webshop på den rigtige måde.

Deltagerne kan møde følgende virksomhedsejere/direktører: Søren Kipling - direktør for rådgivningsvirksomheden Be-ahead samt Eshoes, Jakob Høy Biegel - ejer/direktør for SkatePro, Trine Persson - ejer/direktør for Webapoteket, Jonas Mørkøre Andersen - ejer/direktør for Løbeshop, Jan Plaugborg Eskildsen - ejer/direktør for Hair Team Company, Annemette Arndal-Lauritzen - direktør for European Sperm Bank, Daniel Brix Hesselager - ejer/direktør for Rains.


Ordet er dit



Mere Favrskov-Hammel