Tip os log ind
Foto: Jakob Stigsen Andersen

Himmelbjerget - et erindringssted

10. september 2018, 10.59

Himmelbjerget I forsommeren vedtog Skanderborg Kommune en Helhedsplan for Himmelbjerget, - en stærkt indgribende plan med mange bombastiske indslag for en lokalitet, som mange har et meget personligt forhold til. Planen gav straks ophav til vrede og indignation over såvel indhold som beslutningsproces.

Flere politikere og kommunaldirektøren har hen over sommeren været ude at postulere, at der udelukkende er tale om et inspirationsoplæg uden dog at fortælle til inspiration for hvem? Eller yderligere at kommentere indhold og proces.

I nudansk ordbog betyder plan, »et detaljeret handlingsprogram for udførelsen af en bestemt opgave«. Som eksempler er bl.a. nævnt fredningsplan, byplan, lokalplan og helhedsplan. I det fremlagte materiale bruges helhedsplan mindst 25 gange. Styregruppen, økonomiudvalget, byrådet, direktionen og stabschefen har ifølge det fremlagte materiale henholdsvis indstillet, anbefalet og godkendt en helhedsplan i den »tro«, at den bare var et idékatalog. Og hvad skal borgerne tro? Er det en plan eller et idékatalog, der er vedtaget/fremlagt? Grund til forvirring?

Helhedsplanens fysiske del, som altså skal forstås som et katalog med helt vilde inspirationsidéer, har, som det fremgår af debatten, sendt mange borgere i en tilstand af chok. De kan slet ikke genkende deres Bjerg i de voldsomme fysiske effekter, som skal »brande« bjerget. Himmelbjerget er kendetegnet ved en blanding af på den ene side nogle fantastisk storslåede udsigter - og på den anden side af yderst sprøde stemninger, som allerede Vilhelm Kyhn udtrykker det i 1873: »Han taler om mageløse luftmotiver og stemninger, og at egnen er det skønneste sted, han har været«. (Det sublime landskab, Kunstcentret Silkeborg Bad, 2011).

Mulighederne for at opleve disse sublime stemninger vil blive knust af de vilde, bombastiske forslag til iscenesættelse af Bjerget.

Det er skammeligt, at fortalerne for vedligeholdelse og nænsom fornyelse samt formidlingen af natur- og kulturhistorien i debatten skal mistænkeliggøres på forskellig vis. Man kan omvendt spørge, om det ikke er manglende rettidig omhu for stedet, at ansvarshavende for tårn og område eksempelvis Tårnkomiteen, Naturstyrelsen og Skanderborg Kommune ikke løbende har foretaget en nødvendig vedligeholdelse.

Hvem ejer Himmelbjerget? Hvem ejer et erindringssted?

I Inge Adriansen, Erindringssteder i Danmark, (Tusculanums Forlag, 2011) nævnes: »Det ældste samlingssted for folkelige møder i Danmark er Himmelbjerget, hvor der fra 1839 frem til nutiden er blevet afholdt friluftsmøder.« Himmelbjerget er her i fornemt selskab med bl.a. Ejer Bavnehøj, Skamlingsbanken og Dybbøl Skanser. Erindringssteder tilhører hele Folket. Det tilkommer derfor ikke tilfældige kommuner, turistforeninger, lodsejere og naboer alene at bestemme over erindringssteder, sådan som styregruppen forestiller sig. Himmelbjerget er Folkets Bjerg!

Når man ser hele kommissoriet og vedføjelserne til byrådsgodkendelsen, bærer det i den grad præg af kommercialisering af Folkets Bjerg med lidt pynt om naturen, historien og en demokratihøjskole. Heller ikke denne kommercialisering kan mange borgere genkende sig selv i. Lokalbefolkningen vender sig mod turisterne, når turistindustriens grådighed tager overhånd. Den samme udvikling er i fuld gang flere steder i Danmark, og det får just ikke vore gæster til at føle sig velkomne.

Borgermøde eller borgerinddragelse? Også disse to mødebetegnelser bruges lidt i flæng på trods af stor forskel. Det er igen vigtigt at præcisere sprogbruget. Når man fra politisk hold fornemmer en vis modstand eller forbehold mod et projekt, indkaldes der til et nærmest ritualiseret borgermøde, der ender med, at politikkerne bedyrer, at de har lyttet men ikke lover noget.

Borgerinddragelse i et projekt består i, at alle interesserede i projektet indbydes. Der vedtages nogle rammer og udformes et projekt, som de fleste kan se sig som en del af.

Nu da der er foreslået en demokratihøjskole, vil det være en oplagt case at begynde med Himmelbjergprojektet som erindringssted for netop demokratiudvikling.

Det er nødvendigt med reel borgerinddragelse, hvis projektet skal kunne gøre sig forhåbninger om at tiltrække fondsmidler. Det er min erfaring, og hvad jeg hører fra fondsbestyrelsesmiljøet, at fondene ikke vil risikere deres renommé ved at gå ind i projekter af denne karakter uden bred opbakning.


Ordet er dit



Mere Debat