Tip os log ind

Her er manden bag smiley-aktion i Favrskov

Lars Erik Holmskjold, som bor 300 meter fra den kommende motorvej, vil have Favrskov Kommune til at forklare, hvorfor motorvejen skal gå syd om Lading Sø
04. september 2014, 14.22

Favrskov Det er Lars Erik Holmskjold fra Skivholme, som er manden bag den sure smiley-aktion mod Favrskov Kommune.


- Ja det er mig, som har lavet smileyerne og hængt dem op, siger Lars Holmskjold.

Onsdag aften var han forbi Hammel Rådhus, hvor han malede smileyer på asfalten. Det blev der optaget en videofilm af, som efterfølgende blev lagt på youtube. Af filmen fremgår det, at Lars Holmskjold har malet smileyerne med kridt foran rådhuset.


Det er Morten Wilder fra Hammel, som har filmet aktionen og lagt filmen på youtube.

Det er beslutningen om, at den kommende Aarhus-motorvej skal gå syd om Lading Sø, som har fået Lars Holmskjold til at lave sure smileyer. Han bor selv omkring 300 meter fra den kommende Aarhus-motorvej.


- Jeg vil have Favrskov Kommune til at forklare, hvorfor motorvejen skal gå syd om Lading Sø og gennem et fantastisk naturområde, siger Lars Holmskjold.


Smiely-aktion
Ordet er dit