Tip os log ind

Hede Facebook Rytmer

25. maj 2018, 12.57

Skulle man som nogenlunde lokal mand have glemt at legendariske Hede Rytmer i Silkeborg for alvor er over os, så bliver man snart mindet om det på Facebook. I en tid, hvor det næsten kan føles som om ting ikke er hændt og situationer ikke oplevet, hvis ej det er delt på de sociale medier, så er det en regel uden undtagelse, at gæsterne til store lokale begivenheder som både Hede Rytmer og Smukfest i Skanderborg bombardere vi andre, der så kan følger festivitassen fra sidelinjen.

Det står selvfølgelig enhver frit for selv at investere i et adgangsgivende armbånd, men arbejde, logistik, små børn, projekter m.m. gør det ikke altid muligt. Og jeg skal slet ikke holde mig for fin til at indrømme, at jeg hver gang kan mærke misundelsens stik ramme mig.

Egentlig er det ikke de glade timer til musikarrangementet i Silkeborg, der er omdrejningspunktet for klummen her, men netop brugen af Facebook. Lad mig også her være ærlig og sige, at mediet for mig er en meget stor del af min hverdag. Både privat, men også rent arbejdsmæssigt.

Så dette er ikke ment som et surt opstød. Min pointe er blot, at vi er mange, der skal være bedre til at sorterer i det, vi præsenteres for derinde. Når man ser hvad andre mennesker foretager sig, så er det man selv kan føle sig dømt udenfor.

Forskning viser at unge brugere af sociale medier, faktisk har en tendens til at blive triste, trods det var tiltænkt den modsatte effekt. Årsagen er ganske enkelt, at de konfronteres med deres eget kedelige liv, og føler de går glip af alt det, de andre oplever. Vi skal huske på, at de medier blot er udstillingsvinduer, hvor folk kun viser det, de ønsker vi skal se. Nok er det et vindue til en virkelighed, men dog kun en lille del af virkeligheden. Og pudsigt nok altid den mest forkromede del deraf.

Nu vil jeg derfor gå de næste dage i møde, og fremfor at fokuserer på de mange af mine Facebook-venner der deler glad-i-låget-billeder fra Hede Rytmer, med misundelse til følge, så vil jeg forsøge at minde mig selv om de endnu flere Facebook-forbindelser, der ikke er der.

Når jeg så alligevel ser et foto fra en opstemt ven, så vil jeg tænke for mig selv, at han nok ikke oploader et foto, når han i næste uge må tage to ekstra aftenvagter, til gengæld for de afspadseringstimer han brugte til festivallen.


Ordet er dit



Mere Debat