Tip os log ind
Godt samarbejde har sikret Kaj Mikkelsen og Jan Jacobsen den samlede sejr i Opel Corsa Rally Cup og en foreløbig andenplads ved DM i Rallt for let tunede biler.

Hammelkører vinder rally-dyst

10. september 2018, 10.48

HAMMEL Længe så det ikke ud til at skulle lykkes for rallycodriver Kaj Mikkelsen fra Hammel og hans førstekører Jan Jacobsen fra Holstebro. På de regnvåde veje i Rally Midtjylland lå de med deres Opel Corsa OPC på andenpladsen i Opel Corsa Rally Cup, men så begyndte vejene at tørre op, og de to erfarne rallykørere satte en kraftig slutspurt ind.

Og det lykkedes. Efter at have været tre sekunder bagud ved pausen, var Kaj Mikkelsen og Jan Jacobsen i mål 3,4 sekunder foran sjællænderne Sune Vallentin og Peter Egholm i en identisk bil.

- Vi har vundet den samlede sejr Opel Corsa Rally Cup, og det er en dejlig fornemmelse,« sagde en glad Kaj Mikkelsen ved mål i Hjøllund.

Opel Corsa Rally Cup er en del af DM i Rally hvor kun Opel Corsa OPC-modellen tæller med.

I danmarksmesterskabet for let tunede biler, ligger Jan Jacobsen og Kaj Mikkelsen nu på andenpladsen og har stadig en mulighed for at avancere i sidste afdeling, som køres den 27. oktober ved Aabenraa.


Ordet er dit



Mere Favrskov-Hammel