Tip os log ind
»Mød mig på Cassiopeia« har blandt andre Troels Malling og Trine Gadeberg på rollelisten, når musicalen kommer til Silkeborg på mandag.
Foto: Gudmund Thai

Gudeskøn musical i Jysk Musikteater

Anmelderrost forestilling i Jysk Musikteater
21. marts 2019, 19.56

TEATER Der venter en stor teateroplevelse med en stribe kendte skuespillere i Jysk Musikteater på mandag, når Folketeatret kommer til byen med den anmelderroste forestilling »Mød mig på Cassiopeia«.

På rollelisten i den kendte og populære musical er blandt andre Lone Hertz, Trine Gadeberg, Amalie Dollerup, Troels Malling og Asger Reher.

Musicalen bygger på den populære film af samme navn fra 1951 og byder på kendte klassikere af Kai Normann Andersen som »Musens sang«, »Den allersidste dans« og »Gå ud og gå en tur«.

»Mød mig på Cassiopeia« handler om fortvivlelse og forelskelse mellem Olympens guder og folk på et teater.

Den frustrerede komponist Berger har både teatrets direktør og sin ekskone - teatrets primadonna - på nakken, og han er derfor på grænsen til at give op.

Pludselig kommer musikkens muse ham til undsætning. Hun skaber både sving i noder og blussende kærlighed på teatret.

Musen forelsker sig nemlig hurtigt i den charmerende løjtnant Harry, hvilket giver anledning til nye problemer. Undervejs må selveste Zeus derfor blande sig i livet på jorden.


Ordet er dit



Mere Kultur