Tip os log ind

Gudenå-lodsejernes troværdighed i frit fald

27. februar 2019, 13.04

TANGE SØ Der er ikke tavshed på linjen ret længe ad gangen, når det gælder debatten om Tange Sø, Tangeværket og laks i Gudenåen. Lodsejernes formand, Niels Toft Christensen, er i særlig grad aktiv.

Men ak, denne formand kan ikke sætte sig til tasterne uden at lade sin argumentation hvile på faktuelt forkerte oplysninger eller udokumenterede påstande. Det skete også 23. januar, da hans seneste opus med overskriften: »Ikke en strid om Tange Sø men om vandet i åen« blev bragt. Her påstår han, at fortalerne for sø og værk vægrer sig ved at diskutere, hvordan man bør forholde sig til Gudenåens vand i lyset af EU's vandrammedirektiv.

Jamen, det er det pure opspind: Søforeningen har tværtimod stirret denne problemstilling lige i øjnene. Det er sket ved at fremlægge et konkret forslag til et kort, slynget omløbsstryg, »Tangestryget«, som imødekommer kontinuitets-kravet i Vandrammedirektivet.

Niels Toft Christensen ved, at dette forslag eksisterer. Alligevel fremturer han!? Derfor må jeg igen appellere til bestyrelsen i lodsejerforeningen: Hvordan kan I dog goutere en formand, der notorisk løber med halve vinde, hvis han da ikke ligefrem serverer løgn og latin for offentligheden? Som interesseret part i sagen må jeres troværdighed være i frit fald hos beslutningstagerne.

Og så et mere aktuelt indlæg fra 18. februar skrevet af Evin Bro- gaard i Kjellerup. Hans krav om at få Tange Sø tømt baserer han på dette udsagn: »At den ene store fisk efter den anden støder snuden mod hegnet til turbinerne ved Tangeværket og dør en forfærdelig død«.

Antag for et øjeblik, at det er rigtigt, hvad Evin Brogaard skriver, så ville folk, der færdes eller bor langs åen nedstrøms Tangeværket jo blive vidne til et hjerteskærende syn af i hundredevis af store, døde laks, der flyder forbi med bugen i vejret.

Men sådan forholder det sig jo ikke. For Brogaard har trukket en gammel myte af stalden.

Man kan i opgangstiden observere store laksefisk stå foran gitteret for at komme ind i det såkaldte bagvand. Eksperterne anslår, at ca. 25 pct. af de laksefisk, der når op til Tangeværket, finder frem til fisketrappen via gitteret. De øvrige ca. 75 pct. vender tilbage til fjord og hav med uforettet sag.

De videoer, Brogaard henviser til, viser typisk 50-100 laksefisk, der er blevet fanget inde i bagvandet; altså bag gitteret, fordi Tangeværkets folk har fjernet og renset gitter-fag uden skelen til vandrefiskenes opgangsperiode. Herinde i bagvandet bliver fiskene nemt stressede. Mange angribes af svamp og dør, fordi deres immunforsvar i forvejen er svækket i yngleperioden. Men denne rensepraksis er forlængst ophørt.

Det nye Tangestryg vil i øvrigt give samtlige optrækkende laksefisk og nedtrækkende smolt helt fri passage ved Tangeværket.


Ordet er dit



Mere Silkeborg