Tip os log ind
Lars Raadkjær Enevoldsen blev valgt blandt 45 kandidater.

Grundfos-chef valgt til universitets-bestyrelse

04. juli 2018, 11.45

Group Vice President i Grundfos, Lars Raadkjær Enevoldsen og professor ved Bergen Universitet, Stener Kvinnsland er udpeget som nye eksterne medlemmer af Aalborg Universitets bestyrelse.

Lars Raadkjær Enevoldsen har som ansvarlig for Grundfos' teknologi og innovation samt gennem flere års arbejde med Grundfos' globale universitetssamarbejder opnået et stort kendskab til samarbejdet mellem universiteter og industri både nationalt og internationalt.

Efter mange års medlemskab af Dansk Industris Forsknings- og Uddannelsesudvalg har han også opnået stort kendskab til det danske forskningssystem.

Fra bestyrelsesarbejde har Lars Enevoldsen desuden erfaring med bl.a. iværksættere og deres samspil med universiteterne.

- Jeg er stolt over at være udpeget til bestyrelsen og glæder mig til at gøre en helhjertet indsats for en fortsættelse af de flotte resultater og positive ondømme universitetet har ikke mindst indenfor samarbejder med industrien, siger Lars Raadkjær Enevoldsen.

De nye medlemmer afløser Jens Kristian Gøtrik og Ann-Helén Bay, som udtræder pga. udløbet af deres mandatperioder. Aalborg Universitet modtog forslag om i alt 45 kandidater.

Rektor Per Michael Johansen har fået forlænget sin åremålskontrakt til 2023.


Ordet er dit



Mere Navne