Tip os log ind
  • 1/: Udsnit af maleri af Anne Klindt Sørensen, Det er uden titel og årstal - måske inspireret af udsigten fra hendes villa Petersborg i Ry ned til Gudenåen.
  • 1/: Vilhelm Kyhns maleri af Gl. Rye Mølle, som er bygget i 1872. Det var året før Kyhn blev fast sommergæst på egnen.

Fra Kyhn til Klindt - ny udstilling i Gl. Rye

29. april 2019, 18.10

RY »Fra Kyhn til Anna Klindt - markante kunstmalere på Himmelbjergegnen«.

Det hedder en ny kunstudstilling som på lørdag 4. maj åbnes på Museet på Gl. Rye Mølle.

- Vi kan nemlig i år fejre runde fødselsdage for to af Himmelbjergegnens mest markante kunstmalere, fortæller museumsinspektør Henrik Bredmose Simonsen.

- Vilhelm Kyhn blev født for 200 år siden, den 30. marts 1819 i København, og den 9. august er det 120 år siden, at Anna Klindt Sørensen blev født i Gl. Rye.

- Det er en god anledning for Museet på Gl. Rye Mølle til at vise en række værker af ikke bare de to, men også andre malere, som i en række år dannede en lille kunstnerkoloni i Ry og Gl. Rye.

I udstillingen kan også ses billeder af Vilhelm Kyhns elever og venner som for eksempel Harald Foss, Godfred Christensen, Herman Carl Siegumfeldt, Carl Møller, Johs. Boesen og Pauline Thomsen. Der er også værker af andre af Ry- og Gl. Rye-egnens fine malere, bl.a. Peder Mønsted, Poul Steffensen og Ludvig Steensen.

Ved åbningen lørdag formiddag vil Knudsøkoret synge. Gl. Rye Møllelaug byder på et glas og lidt snacks. Alle er velkomne, og der er gratis adgang til receptionen. Udstillingen kan ses indtil udgangen af september.


Ordet er dit



Mere Ry-Galten