Tip os log ind
Annette Bækgård har gennem det meste af karrieren arbejdet som revisor i hjembyen Ikast, men i dag er hun tilknyttet kontorerne i Herning og Silkeborg.

Fra kolonneark til computer

09. august 2018, 11.55

Den 1. august havde revisor Annette Bækgård 40 års jubilæum hos Blicher Revision & Rådgivning i Silkeborg.

Annette Bækgård blev ansat som elev i 1978 hos revisor Oscar Mortensen, Ikast. Firmaet har været igennem flere fusioner igennem årene og er i dag blevet til det nuværende Blicher Revision & Rådgivning, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab.

Annette Bækgård har arbejdet på kontoret i Ikast indtil efteråret 2015, hvor afdelingen blev sammenlagt med Silkeborg afdelingen - i dag er hun tilknyttet kontorerne i Herning og i Silkeborg.

Annette Bækgård er en vellidt medarbejder - både hos kollegaer og kunder.

Flere kunder har hun hjulpet/rådgivet i mere end 20 år. Udviklingen i branchen har ændret sig meget i disse år. Fra at alt foregik manuelt (i kolonneark og på skrivemaskine) til i dag, hvor computeren er et uundværligt redskab.

Annette Bækgård arbejder både med den lille selvstændige virksomhed (enkelmandseje) og større virksomheder/selskaber - hvor hun blandt andet sørger for bogføring, opgørelse til moms, løn og årsregnskab.

Fritiden bruger Annette på familie, børn, børnebørn og venner. Derudover er hun aktiv motionist og nyder naturen, samt med i flere foreninger og aktiv i lokalsamfundet. Privat bor hun i Isenvad syd for Ikast sammen med sin mand.


Ordet er dit



Mere Navne