Tip os log ind
Hver fotovogn på arbejde har i snit blitzet 97 bilister til en fartbøde på Skanderborg Kommunes veje i 2018. Det kan være en dyr lærestreg, så mon ikke tallet falder her i 2019?
Foto: Jens Anker Tvedebrink

Fotovognene blitzede over 8.500 fartbøder hjem på Skanderborgs veje

Hammelvej på Top 3
11. april 2019, 09.50

SKANDERBORG/LÅSBY Politiets fotovogne har godt gang i de røde blitzlamper, når de holder rundt på gader og veje i Skanderborg Kommune.

Hver fotovogn har i snit blitzet 97 bilister til en fartbøde, mens den har været på arbejde i kommunen i 2018, viser en statistik, som netsiden Mikonomi.dk har offentliggjort. Netsiden har fået aktindsigt i Rigspolitiets data over fartkontroller med fotovognene. Og de viser, at der i Skanderborg i det forløbne år i alt har været 88 fotovogne ude.

De har tilsammen givet bilisterne 8.533 fartbøder. De tre veje, hvor bilisterne flest gange er blevet blitzet med for høj fart, er Vroldvej, Låsbyvej og Hammelvej. Der har i alt stået 23 fotovogne på disse tre veje i 2018, og det har udløst 3.648 fartbøder.

På landsplan har fotovognene været ude på vejene i alt 9.216 gange, og der er udskrevet mere end 540.000 fartbøder via den automatiske fartkontrol.


Ordet er dit



Mere Ry-Galten