Tip os log ind
  • 1/: Forældre og politikere kom i livlig og konstruktiv dialog i byrådssalen.
    Foto: Per Bille
  • 1/: En håndfuld byrådsmedlemmer havde takket ja til invitationen og stillede op til debat om normeringerne.
    Foto: Per Bille

Forældre og politikere i god dialog om børnepasning

Ingen løfter men bred velvilje til at se på normeringer
29. april 2019, 20.42

SKANDERBORG/RY/GALTEN Debatten blev lang og livlig, da småbørnsforældre og byrådspolitikere lørdag mødtes til dialogmøde på Fælleden i Skanderborg. Der var fra starten afsat to timer, men der gik godt og vel tre, fortæller Anna Opstrup Larsen, der var tovholder på borgermødet.

Forældrenes krav er minimums-normeringer i daginstitutionerne. Der kom ingen konkrete løfter fra rækken af byrådsmedlemmer i panelet, men der var en god debat og en bred politisk velvilje overfor at tage spørgsmålet om bedre normeringer med til de kommende budgetforhandlinger, siger Anna Larsen.


Med i landsforening

Et nyt initiativ blev præsenteret på mødet i byrådssalen - og godt modtaget af både forældre og politikere. Det går ud på, at forældre i Skanderborg Kommune organiserer sig under FOLA, Forældrenes Landsforening, og derigennem kan blive høringspart, når byrådet fremover skal diskutere politik og prioriteter på daginstitutionsområdet.

Det blev besluttet at lave holde stiftende generalforsamling i den nye lokalafdeling af FOLA tirsdag 21. maj i byrådssalen på Fælleden.


Ordet er dit



Mere Ry-Galten