Tip os log ind
  • 1/: Bjarke Sølverbæk, som i dag bor i Aarhus, er aktiv i foreningen Håbefulde Unge Forfattere (HUF).
  • 1/: I mere end 10 år har Bjarke Sølverbæk drømt om at blive forfatter og nu er hans debutroman »Udyret« udkommet.

Forfatterdrøm blev til virkelighed

Bjarke Sølverbæk fra Silkeborg debuterer med ungdomsromanen »Udyret«
28. juni 2018, 14.54

SPOTLIGHT Da Bjarke Sølverbæk var 21 år og boede i Resenbro, drømte han om at blive forfatter.

Det var i 2007 og han havde netop vundet en novellekonkurrence i Dagbladet Politiken. Blandt 1170 indsendte noveller, syntes dommerkomiteen bedst om Bjarke Sølvebæks.

Det gav den unge forfatterspirer blod på tanden.

- Hvad nu hvis jeg kunne blive forfatter og leve af at skrive bøger, sagde Bjarne Sølverbæk dengang til Midtjyllands Avis.

- Det kræver lige så megen stædighed som talent, og jeg håber bare, at jeg er stædig nok, uddybede han.

De første historier lå dengang allerede i skrivebordsskuffen og ventede bare på at blive skrevet. Og det skulle vise at, at Bjarke Sølvebæk var både tilpas stædig og tålmodig til at blive forfatter.

For i dag - 11 år senere - er han netop debuteret med børne- og ungdomsromanen »Udyr«. Bogen handler om Milles hund, Leo, som en dag begynder at udtrykke sig med menneske-ord, og det virker næsten som en drøm, der går i opfyldelse. Det viser sig endda, at flere og flere både hunde, katte, kaniner også har fået sprog. Men i løbet af kort tid deler befolkningen sig mellem dem, der er for »pelsenes« rettigheder, og dem der finder det mest forsvarligt at indfange og endda aflive de talende dyr. Mille og hendes kammerater vil redde dyrene.


Fin modtagelse

Debutromanen har fået en meget fin modtagelse.

Bjarke Sølverbæk har ifølge en lektørudtalelse skrevet »en spændende bog, der berører mange etiske og samfundsmæssige dilemmaer og som sætter fokus på emner som magt, rettigheder, fremmedhad og om det er i orden at slå ihjel for sin egen overlevelse. Bogen foregår i en realistisk verden, der på overfladen ligner vores og hvor kun det, at dyrene kan tale, skiller sig ud. Det gør bogen både vedkommende og nærværende«.

Bjarne Sølverbæk er student fra Silkeborg Gymnasium og efter studentereksamen fik han på forfatterlinjen på Ask Højskole.

Har har gået på Forfatterskolen for børne- og ungdomslitteratur og er lige nu ved at tage kandidateksamen i nordisk litteratur på Århus Universitet.


Ordet er dit



Mere Kultur