Tip os log ind

Foreningsdanmark er døende

19. marts 2019, 13.08

LOVJUNGLE Danmark omtales ofte som et foreningsland, og tanken om fællesskab og frivillighed har da også vokset sig stærk, siden andelstanken startede.

I hundrede af år har foreningslivet defineret og opdraget danskerne, og megen tolerance og gensidig forståelse er skabt via fællesskaberne på tværs af sociale skel og alder.

Der findes ikke en landsby, hvor der ikke er en eller flere foreninger drevet af frivillige, der arbejder for fællesskabet i et ønske om, at mennesker mødes om fælles interesser. Det drejer sig om alt fra kultur, naturdyrkelse eller -pleje til alle former for fysisk aktivitet og almindeligt samvær.

Det har altid været nemt at starte en forening, hvis man mødte eller kendte nogle med samme interesser. Her i byen har vi f.eks. mere end tredive foreninger. Det kræver et stort antal frivillige, og da mange af foreningerne er af en vis størrelse, er der både vedtægter og bestyrelser, som består af fra fem til ti medlemmer. Disse har indtil nu haft som fornemmeste opgave at servicere medlemmer og sørge for faciliteter til den forening, de nu repræsenterer.

En typisk forening har et antal medlemmer, som der holdes styr på vha. et medlemskartotek, en bankkonto hvor medlemmernes kontingent indsættes, og i nogle tilfælde ejer foreningen et jordareal. En grundejerforening kan typisk eje et fællesareal.

Hvis jeg tager udgangspunkt i vores egen lille grundejerforening, som består af 12 parceller, så er vores situation som følger:

Kommunen har pålagt os at danne en grundejerforening. Foreningen er derfor skabt med juridisk bindende vedtægter, hvilket bl.a. betyder en årlig generalforsamling og et revisorgodkendt regnskab.

Da vi ejer et fællesareal, indbetaler vi et kontingent på 250 kr. pr. husstand for vedligeholdelse.

Som jordejer skal vi registreres i erhversregisteret, hvor det kræves, at der oprettes en bankkonto, og tilknyttes NemId. Herefter tildeles et CVR-nummer. Det er foreningens ansvar, at alle oplysninger i erhvervsregisteret er korrekte og up to date. Det sidste betyder, at vi, når bestyrelsen skifter, skal tilrette de angivne informationer. I erhvervsregisteret koster det i øvrigt et gebyr, hvis man ikke selv kan finde ud af det.

Når det er på plads, skal man sætte sig ind i reglerne omkring skat, hvortil man hvert år - måske/måske ikke - skal indberette.

En bankkonto som, da det er en forening, skal være en foreningskonto. Har et årligt gebyr på 1450, eller 120 kr. pr. husstand i vores tilfælde.

Ønsker man at tilknytte en mobilpay-betaling til kontoen, kan man ikke bruge MobilePay, men skal benytte MyShop, hvor gebyret er 75 øre pr. transaktion. Har vi et arrangement, hvor vi sælger kaffe og kage, kan vi komme til at betale 15 % til Nets pr. transaktion. Vi sælger naturligvis ikke noget, men ellers skulle det også indberettes til skat.

Til foreningskontoen kræves fuld dokumentation af hele bestyrelsen, med billede og to beviser, f.eks. kørekort og pas. Så vidt jeg ved et krav pga. loven om hvidvask.

Dette skal naturligvis ske, hver gang bestyrelsen skifter ud.

Da vi har et medlemskartotek for at holde styr på, hvem der har betalt, skal vi nu kende og tage hensyn til den nye persondatalov udgivet af EU.

Vi har en årlig sammenkomst, hvor der serveres pølser og andet. Det er ikke et problem, men hvis det foregår hver måned, skal de, der serverer, på kursus i hygiejne, og vi kan få besøg af levnedsmiddelkontrollen, som kan pålægge os bøder.

Som det fremgår, skal man sætte sig ind i reglerne, hvis man vil servere pølser for naboerne.

Det kræver sin mand at være frivillig i foreningsdanmark, og det er ikke underligt, at der dels sløses med reglerne og dels kan være svært, at finde nogen der gider. Især kassererposten kan være svær at få besat, da det traditionelt er her, kontakten til de offentlige myndigheder foregår. Og tro mig - det trækker tænder ud.


Ordet er dit



Mere Debat