Tip os log ind
Byretten fandt anklagemyndighedens beviser så stærke, at silkeborgenseren fik den maksimale varetægtsfængsling, som kan gives. Hvis anklagemyndigheden måtte ønske en forlængelse efter fire uger skal en dommer vurdere sagen på ny.

Fængslet mand erkender narkobesiddelse

31-årig silkeborgenser fængslet for fire uger. Benægter, at narkotika på bopælen var beregnet til videresalg
19. februar 2019, 14.46

SILKEBORG I et lukket grundlovsforhør tirsdag blev en 31-årig mand fra Silkeborg varetægtsfængslet for foreløbig fire uger.

Under en ransagning mandag fandt politiet en portion amfetamin i mandens bolig i Silkeborg. Lokalpolitiet oplyser, at manden havde 210 gram af det hårde narkotiske stof.

Han blev også fundet i besiddelse af lidt hash og et ulovligt knojern. Besiddelsen af amfetamin er langt den alvorligste overtrædelse. Knojernet betyder, at den 31-årige også er sigtet for at have overtrådt våbenloven.

Lokalpolitiet oplyser, at manden under retsmødet i byretten erkendte besiddelsen af de narkotiske stoffer. Men at han samtidig nægtede, at amfetaminen var til brug for videresalg.


Ordet er dit



Mere 112