Tip os
Foto: Martin Ballund

Flot valgdækning i Midtjyllands Avis

27. november 2017, 12.30

Valget Et kommunevalg i Silkeborg er oftest en spændende affære. Vi har i mange år haft en meget jævnbyrdig mandatfordeling i byrådet. Det netop overståede valg lagde op til en spændende konstituering. Midtjyllands Avis har på fortrinlig vis fulgt og beskrevet dette forløb. Især vil jeg fremhæve Jesper Rosenquists artikel om konstitueringsforløbet på natten efter valget, som vi kunne læse i lørdags. Det er fremragende journalistik, som gør os almindelige vælgere klogere på en ellers ret kompliceret proces.

Jeg kan også se, at de to borgmesterkandidater havde meget forskellige vilkår at lave aftaler på. Mens Steen Vindum selv havde mandat til at føre forhandlinger på vegne af valgforbundet, så havde Søren Kristensen en større gruppe fra sit valgforbund, der formentlig skulle være enige om at indgå aftaler. Der er for mig ingen tvivl om, at Steen Vindum således havde de bedste kort på hånden i bestræbelsen på at blive borgmester i de næste fire år.


Ordet er dit